Hos NGAGE er udgangspunktet enkelt: Teknologi skaber først værdi, når den løser brugernes reelle behov. Derfor arbejder konsulenthuset med at udvikle digitale arbejdspladser, hvor medarbejderen og brugeroplevelsen er i centrum.
Med afsæt i Microsoft 365 hjælper NGAGE organisationer inden for områder som digitale arbejdspladser og intranet, AI og data, procesoptimering samt digital transformation. Derfor valgte virksomheden også at tegne et partnermedlemskab med Microsoft 365 Brugergruppen i efteråret 2025 og har siden bidraget aktivt til netværket med blandt andet oplæg, stand og sparring med brugergruppens øvrige medlemmer på den årlige brugergruppekonference.
Som partner i Microsoft 365 Brugergruppen ser NGAGE et stærkt fagligt match med gruppens medlemmer, fortæller Louise Bjerregaard, der er CCO og partner i NGAGE. For NGAGE handler partnerskabet nemlig både om at bidrage med inspiration og indgå i faglige dialoger med organisationer, der arbejder med mange af de samme udfordringer.
Dialogerne handler især om sikkerhed, datakvalitet og forberedelse til AI, men også emner som governance, livscyklusstyring og moderne intranetløsninger fylder meget i bevidstheden og de daglige opgaver hos NGAGE.
Læs mere om NGAGE på www.ngage.dk.