Medlemsfordele
Som medlem af Microsoft 365 Brugergruppen bliver du en del af et aktivt netværk, der ligesom dig har fokus på, hvordan de kan optimere brugen af Microsoft 365-programmer og -løsninger til at understøtte deres forretning.
Netværk og viden
I brugergruppen deler vi den nyeste viden og de gode erfaringer med hinanden. Vi lærer af og lader os inspirere af hinanden – både når projekter går godt, og når det går mindre godt. Vi samler fagfolk på tværs af hele branchen, sparrer, udveksler erfaringer og deler gode råd om alt fra adoption til anvendelse af Microsoft 365.
Arrangementer
Brugergruppen afholder hvert år flere arrangementer, herunder fysiske netværks- og brugergruppemøder, webinarer samt vores årlige 2-dageskonference, hvor vi mødes til oplæg og sparring om alt det, der optager medlemmerne.
Hvem er med i brugergruppen?
Brugergruppen er både for virksomheder, der anvender Microsoft 365 i organisationen, og for leverandører af produkter og ydelser, som kan bidrage til endnu mere værdi i Microsoft 365-miljøet.
Events
Microsoft 365 Brugergruppen afholder en række fysiske møder og online events i løbet af året. Har du ikke selv mulighed for at deltage i et arrangement, har du mulighed for at give din plads til en kollega.
Til brugergruppens events behandles aktuelle emner, som er relevante for brugergruppens medlemmer, og hvor specialister og praktikere inviteres til at dele deres viden og erfaringer med brugergruppen.
Vi arbejder på at igangsætte morgen- eller fyraftensmøder, som forhåbentligt vil styrke det mere lokale netværk.
De fysiske events fordeles geografisk mellem Jylland, Fyn og Sjælland, og der kombineres efter behov og lyst med et socialt arrangement og fælles spisning.
Nyhedsmail
Som medlem af Microsoft 365 Brugergruppen modtager du jævnligt nyhedsmails fra brugergruppen.
Nyhedsmailsene kan indeholde viden om Microsoft 365, tips og tricks til anvendelsen af platformen og en oversigt over kommende events for brugergruppens medlemmer, så du er sikker på ikke at gå glip af det næste event i brugergruppen.
LinkedIn gruppe (Members only)
Som medlem får du adgang til Microsoft 365 Brugergruppens lukkede medlemsgruppe på LinkedIn.
Den lukkede gruppe er den primære kommunikationskanal i brugergruppen, hvor du har mulighed for at erfaringsudveksle, sparre og dele viden med brugergruppens andre medlemmer.
I erkendelse af den styrke det udgør at indgå i et professionelt netværk på LinkedIn, giver vi dig også mulighed for at følge Microsoft 365 Brugergruppen på LinkedIn.
Netværk
Brugergruppen er et netværk, og du får derfor det største udbytte af dit medlemskab, når du deltager i vores arrangementer og de aktuelle debatter i den lukkede LinkedIn-gruppe.
Vi vil også gerne være flere medlemmer, så du er altid velkommen til at tage en kollega med og anbefale medlemskab til personer i dit netværk.