Networking og læring i fokus på årets første brugergruppemøde



Den 14.–15. januar samlede Microsoft 365 Brugergruppen igen medlemmer fra hele landet til to tætpakkede dage på Sinatur Storebælt i Nyborg. Programmet spændte vidt – fra jura og cybersikkerhed til AI-agenter, nudging og konkrete cases fra både kommuner og erhvervsliv. Fælles for alle oplæg var et stærkt fokus på, hvordan Microsoft 365platformen og den nye generation af AI-værktøjer for alvor er ved at ændre den måde, vi arbejder, beslutter og samarbejder på.  

Efter en kort velkomst og præsentation af programmet v./ Peter Bech-Lutzka og efterfølgende præsentation Warpspeak v./ NGAGE, der som partner deltog begge dage med både oplæg, stand og konkurrence, lød oplægs-programmet som følgende: 

Nyeste opdateringer og innovationer fra Microsoft 

v./ Peter Lippert, Microsoft Denmark

Direkte fra Microsoft Denmark blev brugergruppemødet skudt i gang med et oplæg om nogle af de mange spændende projekter og opdateringer, der enten er udgivet eller på vej.

Networking og læring i fokus på årets første brugergruppemøde
Networking og læring i fokus på årets første brugergruppemøde

IT-afdelingens juridiske spilleplade anno 2026 

v./ Jesper Krag, Focus Advokater

Jesper Krag gav et helikopterperspektiv på, hvordan den hastigt accelererende udvikling inden for IT, compliance og sikkerhed de senere år har rykket ved – og udfordret – den juridiske spilleplade hos virksomheder med stor fokus på bl.a. IT og big data. Han pegede på flere tydelige megatrends, herunder en markant acceleration i digital transformation, et eskalerende trusselsbillede og en ”tsunami” af ny digital regulering.

Med konkrete eksempler – bl.a. en aktuel sag fra en fynsk IT-leverandør til OUH – illustrerede han, hvordan cybertrusler, aktivisme og spionage bliver stadig mere sofistikerede. Overblikket over EU-regulering – NIS2, DORA, CER, CRA, Data Act og AI-forordningen – gjorde samtidig tydeligt, at kravene til ledelser og IT-drift kun går én vej: opad. 

Et centralt budskab var, at cybersikkerhed nu er et krav for forsvarlig selskabsledelse, hvor både bestyrelser og chefer kan blive personligt ansvarlige. Digital compliance handler derfor i højere grad end tidligere om kontrakter, leverandørstyring og dokumentation – ikke kun teknik.

Sikkerhed i praksis – hvad virker i hverdagen? 

v./ Jesper Linde Kjeldsen,Greait

Hvor oplægget forinden gav et forkromet helikopterperspektiv, dykkede Jesper Linde Kjeldsen ned i, hvad brugerne rent faktisk kan gøre for at styrke sikkerheden – og hvad der typisk går galt. En mere handson tilgang. 

Med udgangspunkt i egne erfaringer gennemgik han alt fra Token Theft Protection og phishingtræning til DNS-opsætning, DMARC og adgangsreview. Derudover præsenterede han D-mærkskriterierne som en praktisk go-to-guide for organisationer, der vil styrke deres IT-sikkerhed uden at drukne i kompleksitet. 

Under oplægget gav han flere brugbare tips og konkrete eksempler på, hvordan små justeringer i hverdagen kan styrke IT-sikkerheden markant. 

Networking og læring i fokus på årets første brugergruppemøde
Networking og læring i fokus på årets første brugergruppemøde

Deep Dive: Copilot Agents – fremtidens digitale kolleger 

Peter Lippert, Microsoft Denmark

AI-delen tog for alvor fart med en teknisk og inspirerende gennemgang af Copilot Agents. Her fremhævede og præsenterede Peter Lippert forskellige typer af agenter med fokus på, hvordan de kan lette processer rundt omkring i virksomhederne.

Efterfølgende demonstrerede han, hvordan agenter sættes op i praksis, inden deltagerne selv fik mulighed for at prøve kræfter med opsætningen af egne agenter i en let workshop. Workshoppen viste i praksis, hvordan multiagentsamarbejde og datakonnektorer gør det muligt at bygge avancerede virksomhedsagenter. 

Adfærdsnudging – hvorfor mennesker gør, som de gør?

Olav Langdahl, Langdahl Consult

Langdahl tog salen med storm med humor, energi og skarpe indsigter fra både teologi, medietilrettelæggelse og nudging. Med enkle, stærke billeder – som at “hjernen er designet til at spare energi” – forklarede han, hvorfor adfærdsændringer er så svære, og hvorfor vi som mennesker let falder tilbage i vaner.

“Nudging er at få elefanten (den følelsesmæssige hjerne) til at søge andre veje,” lød det – og deltagerne fik konkrete eksempler på, hvordan nudging kan bruges i alt fra kundekommunikation til ledelse og interne forandringsprojekter. 

Networking og læring i fokus på årets første brugergruppemøde
Networking og læring i fokus på årets første brugergruppemøde

AI i Teams – nye muligheder i praksis 

Carsten Lund, Michael Broholt & Peter Lippert 

Dag 2 startede med et solidt kig ind i Teams’ AI-funktioner. Oplægsholderne (som også står bag podcasten ”Let’s talk about Teams”) demonstrerede bl.a.: 

  • Voice Recap, der kan lave mødeopsummeringer og endda danne en slags minipodcast 
  • Liveundertekster med imponerende lav forsinkelse 
  • Avatars, baggrunde, templates og Premium-funktioner 
  • Walkietalkie og telefoni direkte i Teams 
  • Ekstra sikkerhedslag med Teams Premium 

Et oplæg fyldt med ahaoplevelser – både for IT-folk og almindelige superbrugere. 

AI i hotel- og konferencebranchen 

Claus Nielsen, CEO – Storebælt Sinatur Hotel & Konference

Claus Nielsen gav et interessant indblik i en branche, hvor kapacitetsstyring og timing er altafgørende. Deres AI-værktøj “booking intelligence” hjælper kædens seks hoteller med at prioritere de mest profitable kundegrupper. 

Han delte også de mere menneskelige sider: balancen mellem automatik og menneskelig dømmekraft, hvordan systemet arbejder sammen med vagtplaner, samt de bekymringer og overvejelser, der følger med at lade så mange processer automatisere. Resultaterne er dog klare: færre fejl, hurtigere sagsbehandling og bedre beslutninger. 

Networking og læring i fokus på årets første brugergruppemøde
Networking og læring i fokus på årets første brugergruppemøde

Cases fra virkeligheden: Sønderborg Kommune og Lolland Kommune 

Fra ibrugtagning til effekt 

Jesper Schmidt, Sønderborg Kommune

Her fik deltagerne en konkret og imponerende case på governance, sikkerhed og ibrugtagning i stor skala: Over 7.000 medarbejdere og omkring 1.000 månedlige brugere af Copilot Chat. 

Intranet til alle – til alle tider 

Louise Gade (NGAGE) & Karina Hjort (Lolland Kommune)

En stærk case om implementering af et nyt SharePointbaseret intranet i Lolland Kommune, præsenteret af Karina Hjort fra kommunens kommunikationsafdeling og Louise Gade fra NGAGE. Oplægget gav indblik i både overvejelserne, arbejdsprocesserne og sektorspecifikt indhold – samt et ærligt billede af både fordele, ulemper og udfordringer ved at implementere et intranet til en så bred målgruppe som en kommune. 

Lifehacks

Traditionen tro rundede vi arrangementet af med en kort session med lifehacks, hvor deltagerne fik mulighed for at vise og fortælle om små, simple tricks og funktioner, der gør deres hverdag nemmere. Vi følger op på de mange gode tricks og deler i den kommende tid flere af dem på vores LinkedInside. 

Networking og læring i fokus på årets første brugergruppemøde

Tak for to fantastiske dage

Brugergruppemødet 2026 leverede igen høj faglighed, stærkt fællesskab og masser af konkrete værktøjer, som deltagerne kan tage med hjem i organisationen. En stor tak skal lyde til alle deltagere, oplægsholdere og partnere. 

Vi glæder os til at byde jer alle velkommen til kommende arrangementer.