Veloverstået generalforsamling



Veloverstået generalforsamling

Den 7. maj afholdt vi som bekendt årets ordinære generalforsamling i Microsoft 365 Brugergruppen.

Det foregik i vanlig god ro og orden ved Focus Advokater i Odense, der også lagde hus til et spændende Brugergruppemøde med fokus på Ny Outlook, de (mange) forskellige udgaver af Copilot og så naturligvis de danske datacentre, som har betydning for vores beskyttelse af data.

Du kan se oplæggene i vores lukkede LinkedIn-gruppe, hvor du også er meget velkommen til at kommentere og stille spørgsmål, hvis du har refleksioner efter arrangementet.

Generalforsamlingen
Årets generalforsamlingen bød desværre på et farvel til flere engagerede bestyrelsesmedlemmer, der alle har gjort en stor indsats for foreningen.

Heldigvis stod friske kræfter på spring for at fylde op på de tomme pladser i bestyrelsen, og forsamlingen kunne byde velkommen til Mikael le Duc Kristiansen fra 3F og Michael Skov Borre fra Skov Data, der begge glæder sig til at bidrage aktivt til både udvikling og markedsføring af foreningen.

Tommy Engholm Jensen fra Museum Sønderjylland og Birgittte Troldtoft fra Aarhus Universitet sagde ja til de to vakante suppleantposter, og foreningen har dermed fået en stærk bestyrelse, der er klar til at lave gode arrangementer og styrke vores netværk.

Konstituering
Bestyrelsen har efter generalforsamlingen konstitueret sig således:

Formand:           Vivi-Ann Stampe Kirkegaard (Billund Airport)
Næstformand:   Christina Havning Grubbe (Arrow)
Kasserer:           Jesper Linde Kjeldsen (Greait)
Sekretær:           Tina W. Nielsen (Focus Advokater)

Se mere om bestyrelsen her: Bestyrelsen

Budget og kontingent
Til bestyrelsens store glæde blev budgetforslaget stemt ensstemmigt igennem.

Det betyder at det årlige kontingent for Microsoft 365 Brugergruppen stiger til 3800 kr. + moms/år.

Det er forventningen at de øgede kontingentindtægter kan skabe luft i økonomien til mere markedsføring og branding af foreningen, så vi bliver flere medlemmer. Medlemstallet er desværre faldet, og der er stort behov for at foreningen får nye medlemmer, der kan bidrage til det stærke netværk, som foreningen tilbyder.

Veloverstået generalforsamling