Brugergruppemøde Finans Danmark

  • Brugergruppemøde Finans Danmark
1/9 2026
09:00 - 17:00
Amaliegade 7, 1256 København
Pris: 995,00 for ikke-medlemmer, medlemmer gratis

Den 1. september 2026 inviterer vi til Brugergruppemøde på Finans Danmark i København.

Vi planlægger en spændende dag, hvor vi snuser til både sikkerhed og AI - de to altoverskyggende emner for debatter og erfaringsudsveksling når brugergruppens medlemmer mødes.

 

 

Brugergruppemøde

Brugergruppemøde

Programmet byder på både faglige indlæg, inspiration, masser af netværk, når først Claus Basballe fra Arrow ECS Denmark stiller det provokerende spørgsmål: Er jeres Microsoft 365 sikker nok?

Claus fortæller om cybersikkerhed og datasikkerhed, og sætter fokus på de AI-drevne angreb, som bliver stadig mere avancerede. Og så fortæller han heldigvis også om, hvordan Microsofts avancerede end-to-end sikkerhedsplatform kan hjælpe virksomheder med at styrke både cybersikkerhed og datasikkerhed - to sider af samme sag.

Og så stiller Kristian Bækmark Kjær fra NGAGE det spændende spørgsmål om det der governance nu også er nødvendigt - vi flyttede jo i skyen for at slippe for drift og vedligehold, men det viser sig at selv om Microsoft 365 passer sig selv, så gør indholdet ikke - og det vokser ekstremt hurtigt.

Uden governance risikerer organisationen derfor at drukne i støj, uhensigtsmæssige tilladelser og indhold, som ingen længere ejer. Vi ser derfor på, hvordan virksomheder holder deres M365-platform sund og værdifuld gennem styring, oprydning og klare rammer for ejerskab og livscyklus.

På dagen lancerer vi også vores nye platform til videndeling og sparring ind imellem de fysiske arrangementer - som naturligvis er forbeholdt medlemmer af foreningen.

Microsoft 365 er ikke længere bare Teams, Sharepoint, Sharepoint og Outlook. Med Copilot, agenter, Loop og intelligente møder stilles der helt nye krav til sikkerhed, compliance og dataejerskab. 

Mikael le duc Kristiansen fortæller hvordan 3F arbejder med data, sikkerhed og compliance i en verden, hvor AI kan finde, forstå og bruge organisationens viden på få sekunder.

 

Er du ikke medlem af foreningen, koster deltagelse 995 kr. + moms, som du kan betale når du melder dig til.

Brugergruppemøde Finans Danmark